Ny undersøgelse: Så store er omkostningerne ved køb af bolig på tvangsauktion.

Foto: iStockphoto


Itvang.dk har i en ny stor undersøgelse kortlagt det gennemsnitlige størstebeløb for boliger på tvangsauktioner. Undersøgelsens data tager udgangspunkt i villaer, rækkehuse og lejligheder, der er handlet på tvangsauktion i perioden 2010-2011 og giver et indblik i  de relle omkostninger, der er ved køb af bolig på tvangsauktion.

Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med specialestuderende Paul Buhr, der har gennemgået mere end 4.000 salgsopstillinger i forbindelse med tvangsauktioner med henblik på at fastlægge de relle omkostninger, der er ved køb af bolig på tvangsauktion.

På baggrund af undersøgelsen er  det gennemsnitlige  størstebeløb, og således det beløb, som en auktionskøber skal betale udover sit auktionsbud ved køb af bolig på tvangsauktion, blevet fastlagt for første gang.

Fastlæggelse af størstebeløb

Undersøgelsen har kortlagt, hvor stort størstebeløbet er ved køb på tvangsauktion for henholdsvis villaer, rækkehuse og lejligheder. Størstebeløbet er det beløb, som en auktionskøber skal betale ud over sit auktionsbud. Ejendommens samelde købspris er således auktionsbuddet + størstebeløbet + 0,5 % auktionsafgift.

Generelt synes der at være en meget lille variation i størstebeløbet for ejendomme handlet i samme prisklasse, hvorfor de gennemsnitlige tal vurderes at være meget brugbare.

Der er en tendens til, at størstebeløbet stiger i takt med budsummen for ejendommen. Således har ejendomme med et bud på under 1 mio. kr. et gennemsnitligt størstebeløb på ca. 60.000 kr., mens ejendomme, der har en handelspris på 1-2 mio kr., har et gennemsnitligt størstebeløb på ca. 75.000 kr., og ejendomme over 2 mio. kr. har et gennemsnitligt størstebeløb på ca. 126.000 kr.



Størstebeløbet er procentuelt større, jo billigere boligen er

Itvang.dk har endvidere beregnet, hvor mange handelsomkostninger, der er forbundet med køb på tvangsauktion. Dette er sket, fordi det ofte anføres, at omkostningerne ved at købe på tvangsauktion opvejer den besparelse,  der kan være ved købet. Som det fremgår af tabel 2, så er omkostningerne ved at købe på tvangsauktion afhængige af, hvor stor budsummen er. Heraf fremgår det, at ejendomme med en budsum på 0,2-1 mio. kr. har en gennemsnitlig handelsomkostning på 13,4%, mens ejendomme med en budsum på over 2 mio. kr. har en handelsomkostning på 4,5%.



Hvad kan vi lære?

Af undersøgelsen fremgår det, at man som auktionskøber skal være mere opmærksom på handelsomkostningerne, såfremt man påtænker at byde på billige ejendomme.

Det er derfor vigtigt inden auktionen at se efter i salgsopstillingen, hvor stort størstebeløbet er og tilpasse sit bud efter dette.

Undersøgelsen viser, dog også, at der fortsat er potentielt er mange penge at spare ved køb på tvangsaukion. Tiidligere opgjorte undersøgelser vedrørende salgspriser har alene været bygget på budsummen, og har vist at besparelserne ved køb på tvangsauktion har været gennemsnitligt 25-50%. Så selv når denne undersøgelses udledte gennemsnitlige størstebeløb tillægges budsummen, så kan det konkluderes, at der er en reel og stor mulighed for at opnå besparelse ved at købe bolig på tvangsauktion frem for køb i fri handel.

APPENDIX - Introduktion til omkostninger ved køb på tvangsauktion

De samlede omkostninger ved at handle på tvangsauktion består af tre komponenter:

a)      Bud

b)      Størstebeløb

c)       Auktionsafgift

Bud Buddet er det beløb, som afgives under tvangsauktionen.

Størstebeløbet er defineret som det beløb, der skal betales udover auktionsbuddet. Størstebeløbet fremgår i salgsopstillingens punkt B.

Illustrativt skal man forestille sig, at størstebeløbet bruges således til at betale, rekvirent advokaten, kommunen, brandforsikringsselskabet m.v., mens selve auktionsbuddet går til at betale ejendommens pant- og udlægshavere.

Auktionsafgift Auktionsafgiften udregnes som 0,5% af buddet og størstebeløbet.

Handelspriser: Prisen der fremgår af det tinglyste auktionsskøde.