Auktion nr.
1. auktion
Auktionsdato
04.12.2026, 10.30
Retskreds
Herning
Retssal
Retssal C
Auktionssted
Retten i Herning

Haraldsgade 28

7400 Herning

Tlf: 99 68 60 00

Mail: [email protected]

Matrikelnr
3cz, Videbæk By, Videbæk
Offentliggørelse
05.11.2026, 13.09
Annonceret i statstidende
06.11.2026
AS-nr.
AS 110/2026

Salgsopstilling, inkl. alle bilag

1 downloads

Bolig:
132 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
752m²
Vej:
0m²

Beboelsesejendom i Videbæk

Nygade 28, 6920 Videbæk

Besigtigelse: Tirsdag, d. 1. december, kl. 10.30

Ejendomsværdi
1.163.000 Kr.
Grundværdi
309.000 Kr.
17 klik

Bolig:

132 m²

Erhverv:

0 m²

Grund:

752 m²

Vej:

0 m²

Finansiering

Ved auktionsbud kr.
1.163.000 DKK
Størstebeløbet kr.
45.700 DKK
Sikkerhedsstillelse kr.
198.100 DKK

Kontaktinfo

Advokatanpartsselskabet Thorninger

Herningvej 1, 6950 Ringkøbing

CO

Advokatanpartsselskabet Thorninger Jens Erik Pedersen

Tlf

9732 3811

Jr. nr

63344

Lån til erhverv hos Nordea
Annonce

Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?

Til potentielle købere

Link til ejendommen

Kopier

Beboelsesejendom i Videbæk

Tinglyst areal 752 m², heraf vej 0 m².

 

Ejendommen er en klassisk villaejendom, bestående af boligen inkl. kælder, en fuldstændig aflukket carport og garage inkl. et mindre udendørs køkken.

 

Hovedhuset er ifølge BBR-meddelelsen opført i 1964 og består af 132 m² boligareal, fordelt på én etage. Hertil kommer 18 m² kælder- og 25 m² udestueareal.

Ifølge BBR-meddelelsen er hovedhuset opført i mursten og fibercement, herunder asbest, og fremstår – efter en lægmandsvurdering – øjensynligt i god stand. Udestuen består dog hovedsageligt af en glasfacade, inkl. rammer, samt tagplader i plast.

 

I forbindelse med hovedhusets nordlige facade er der placeret henholdsvis en carport og en garage.

 

Carporten er ifølge BBR-meddelelsen opført i 2009 og har et areal på 43 m². Carporten er opført i træ og tagplader i plast og har et underlag bestående af fliser.

Carporten er fuldstændig aflukket, og adgang er alene mulig via den elektroniske garageport, garagen, hovedhuset samt carportens to øvrige indgange, hvoraf indgangen mod vejen er skjult i træfacaden.

 

Garagens opførelsestidspunkt fremgår ikke af BBR-meddelelsen, men på baggrund af den oprindelige byggesag vedrørende hovedhuset formodes det, at garagen ligeledes er fra 1964. Garagen har ifølge BBR-meddelelsen et areal på 18 m².

Ifølge BBR-meddelelsen er garagen opført i mursten og fibercement, herunder asbest. Garagens loft er af træ og har et underlag bestående af beton. Ved besigtigelse kan det dog konstateres, at garagens østlige “udvidelse” er opført i træ og formentlig tagpap, og her er der opført et mindre udendørs køkken og skur.

 

Hovedhuset kan tilgås via tre forskellige indgange, hvoraf den ene er ud mod vejen, den anden ud mod carporten og den tredje ud mod haven via udestuen.

 

Hovedhuset består af henholdsvis: et bryggers med fliser og træloft, og fungerer som adgang til både hovedhusets loftrum og kælder; en entre med fliser og træloft, tre værelser med gulvtæppe og træloft; et kontor med gulvtæppe og træloft; et badeværelse med badekar, fliser og træloft; en udestue med trægulv og direkte lysindfald via tagpladerne i plast, samt; et større køkken-alrum med træloft og delvis fliser, delvis laminatgulv.

 

De i ejendommen værende møbler og indboeffekter medfølger.

 

Hovedhuset opvarmes via fjernvarme.

Hovedhusets vandforsyning er fra et privat vandforsyningsanlæg.

Hovedhusets afløb sker via det offentlige kloaksystem.

 

Region Midtjylland har på nuværende tidspunkt ingen oplysning om jordforurening på ejendommen.

 

Lov om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom gælder ikke på tvangsauktion, og en køber på tvangsauktion er således bundet af sit bud. Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport for ejendommen. Derfor må en køber acceptere at overtage ejendommen, som den er og forefindes, uden at kunne gøre krav på evt. fejl og mangler ved bygninger og løsøre overfor fogedretten, rekvirenten eller dennes repræsentant. Hvorvidt der kan gøres ansvar gældende overfor andre, beror sig på lovgivningens almindelige regler.

 

Opmærksomheden henledes på, at beskrivelsen af ejendommen i et vist omfang er baseret på offentlige registre, som kan indeholde fejl. Hverken fogedretten, rekvirenten eller dennes repræsentant kan drages til ansvar for sådanne fejl.

 

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Vis mere

Lokation