Søg

Ryd felter

Søg

Ryd felter

Auktioner 95

Retskredse

1

Ejendomstype

1

Andre søgekriterier

1

Udvidet Søgning

1

FAQ

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål.

Hvad skal man have med som sikkerhed for at få lov til at byde på en auktion?

Minimum 15.000 kr. i rede penge, en banknoteret check eller en skriftlig indeståelse fra en advokat. Det anbefales, at kontakte rekvirentens advokat for at få et mere præcist svar, om det faktiske kapitalbehov til den auktion, man ønsker at byde på.

Hvorfor kommer en ejendom på tvangsauktion?

En ejendom der begæres solgt på tvangsauktion, er typisk et udtryk for, at ejeren ikke kan betale de långivere, som har lånt ejeren penge med pant i ejendommen, eller at ejeren er blevet begæret konkurs.

Kan alle købe en ejendom, som er på tvangsauktion?

Ja, alle kan købe en ejendom som er begæret solgt på tvangsauktion. Dette gælder både privatpersoner og selskaber. Private opfordres altid til få en advokat til bistå i forbindelse med af køb fast ejendom, og særligt ved køb af ejendom på tvangsauktion bør en køber være bistået af en advokat, der kan gennemgå oplysningerne i salgsopstillingen og rådgive om oplysningernes betydning.

Hvordan kan man se hvilke ejendomme, som skal sælges på tvangsauktion?

Alle ejendomme, som begæres solgt på tvangsauktion, kan ses på www.statstidende.dk senest 14 dage før datoen, for tvangsauktionens afholdelse.

Hvilke forskelle der er ved at købe en ejendom på tvangsauktion i forhold til at købe ejendom i almindelig fri handel?

Særligt i forbindelse med privates køb af fast ejendom, adskiller det at købe en ejendom på tvangsauktion sig på flere punkter fra at købe en ejendom i almindelig fri handel. Ved en almindelig fri handel modtager køberen som oftest en tilstandsrapport, der beskriver en ejendoms synlige mangler samt et tilbud om at tegne en ejerskifteforsikring, der dækker evt. skjulte mangler ved ejendommen. Ved køb på tvangsauktion udarbejdes der ikke nogen tilstandsrapport, ligesom købere ikke bliver tilbudt at tegne nogen ejerskifteforsikring. Det er derfor meget vigtigt, at en interesseret køber af en ejendom på tvangsauktion, besigtiger ejendommen med en byggesagkyndig inden tvangsauktionens afholdelse. Den byggesagkyndige vil kunne udarbejde en rapport, som minder om tilstandsrapporten, hvorefter det bliver op til en interesseret køber, at værdisætte risikoen for skjulte mangler ved ejendommen i forbindelse med fastsættelsen af det maksimale bud, der ønskes afgivet på tvangsauktionen. En anden forskel for privates køb ejendom på tvangsauktion i forhold til at købe en ejendom i almindelig fri handel er, at ved køb i fri handel har private en 6-dags fortrydelsesfrist. En sådan fortrydelsesfrist findes ikke ved køb på tvangsauktion.

Hvad er størstebeløbet?

Størstebeløbet er defineret, som det beløb, der skal betales udover auktionsbuddet. Er størstebeløbet i salgsopstillingen oplyst til 80.000 kroner, og byder man 5.000 kroner på tvangsauktionen, vil den totale hammerslags pris for ejendommen være 85.000 kroner. Størstebeløbet består af de krav, som har en fortrinsberettiget stilling i forbindelse med tvangsauktionen. Dette indebærer, at de krav der indgår i størstebeløbet har fortrin og skal betales forud før pant- og udlægshaverne betales. I størstebeløbet indgår blandt andet auktionsrekvirentens salær- og udlægsomkostninger, skyldige ejendomsskatter, skyldig brandforsikring med videre. Illustrativt skal man forestille sig, at størstebeløbet bruges således til at betale, rekvirent advokaten, kommunen, brandforsikringsselskabet m.v., mens selve auktionsbuddet går derimod til at betale ejendommens pant- og udlægshavere.

Kan en auktionskøber risikere, at overtage udbetalte ejendomsskatter, brandforsikringsrestancer m.v.?

Nej, udbetalte ejendomsskatter, brandforsikringsrestancer, krav i henhold til lejeloven m.v. er indeholdt i størstebeløbet, og en auktionskøber betaler således for evt. restancer i forbindelse med tvangsauktionen. Brug itvang.dk’s bud-beregner, inde på de enkelte sager, for at beregne hvor højt du kan byde, og stadig være inde for dit økonomiske rådighedsbeløb.

Har du et spørgsmål? Spørg os her!