Salgsopstilling Vestergårdsvej 3, 8300 Odder (7011320)
9 downloads
Vestergårdsvej 3, Boulstrup, 8300 Odder, 8300 Odder
Bolig:
125 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
608 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Kromann Reumert
Kalkværksvej 16, 8000 Aarhus C
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Tinglyst areal 608 m², heraf vej 0 m².
Ejendommen er beliggende i den hyggelige by Boulstrup tæt på Odder og ca. 7 km fra Saksild Strand. Ejendommen har stået ubeboet siden september 2025, men er ifølge oplysninger fra ejers familie været vintersikret og opvarmet.
Udendørsarealer
Ejendommen har indkørsel med carport og tilhørende skur. Haven fremstår tilgroet og bærer generelt præg af, at ejendommen har været ubeboet i en periode samt at der ikke er sket beskæring i en årrække. Der er etableret dræn omkring huset for ca. 10 år siden. Fra boligen er der adgang til en hævet terrasse mod nord.
Stueplan
Man træder ind i en mindre entré med parketgulv. Fra entréen er der adgang til stue, badeværelse samt trappe til både 1. sal og kælder. Træloftet i stuen er udskiftet for ca. 5 år siden.
Stueetagen indeholder en større stue med gulvtæppe, træloft og brændeovn. Herfra er der adgang til udestuen med flisegulv, hvorfra der er adgang til haven. Køkkenet har parketgulv og ældre træloft. Køkkeninventaret er af ældre dato, men fremstår i fin og funktionel stand. Hårde hvidevarer omfatter opvaskemaskine (AEG), ovn (Gorenje) samt køleskab af ældre dato, alle funktionsdygtige.
Fra køkkenet er der adgang til et soveværelse med gulvtæppe og indbygget skab.
Badeværelset er indrettet med separat bruseniche, laminatgulv samt håndvask og badeværelsesskabe af ældre dato, som dog fremstår i god stand.
1. sal
Adgang via trappe i entreen. På 1. sal findes et mindre repos/fordelingsrum med gulvtæppe og ældre træloft. Herfra er der adgang til et større opholdsrum/stue samt et mindre værelse med indbyggede skabe.
Kælder
Kælderen består af tre disponible rum i forlængelse af hinanden med betongulve samt krybekælder. Kælderen har hovedsageligt været anvendt til opbevaring og vaskerum. I vaskerummet findes tørretumbler af ældre dato (funktionsdygtig) samt nyere vaskemaskine (funktionsdygtig). Der er separat indgang til kælderen.
Ejendommen opvarmes med oliefyr, som står i carporten. Der henvises i øvrigt til afsnittet i BBR om “Tekniske anlæg tilknyttet grund”.
Det bemærkes at ovenstående oplysninger i relation til dræn, udskiftning af loft, funktionsdygtighed mv. stammer fra ejers famile. Køber opfordres til at gøre egne undersøgelser herom.
Ansvarsbegrænsning
Besigtigelse af ejendommen er sket den 1. juli 2026 uden sagkyndig. Denne beskrivelse af ejendommen er alene af orienterende karakter, og kan ikke anses for udtømmende. Interesserede købere anbefales at søge sagkyndig bistand hos egen advokat, ejendomsmægler og/eller revisor. Ejendommen sælges som den er og forefindes og uden ansvar for rekvirenten og fogedretten. Rekvirenten har ikke nærmere kendskab til denne, og rekvirenten må derfor i forbindelse med tvangsauktionen fraskrive sig ethvert ansvar for faktiske, juridiske såvel som fysiske fejl og mangler ved ejendommen. Køber kan således ikke gøre nogen form for mangelsbeføjelser gældende, eksempelvis ved ophævelse af tvangsauktionskøbet, forholdsmæssigt afslag, godtgørelse og/eller erstatning
Det præciseres således, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.