Indscannet salgsopstilling
3 downloads
Bolig:
97 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
708 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Norden Advokatfirma ApS
Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev
CO
Norden Advokatfirma ApS Jeff Emanuel Larsen
Tlf
Jr. nr
JEF/MML-518439
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
EJENDOMSBESKRIVELSE
Ejendommen er et parcelhus beliggende Bådervej 17 i Frederikshavn. Ifølge tingbogen udgør grundarealet 708 m².
Ejendommen er et 1 ½ plans hus opført i 1912 med stor gårdhave.
Stueetage:
Stueetagen er indrettet med entre, fyrrum, badeværelse, køkken, stor stue samt baggang.
Fra hovedindgangen er der adgang til entreen, som har lyst træloft og brunlige gulvfliser. Til højre for entreen er fyrrummet. Fyrrummet har lyst træloft og brunlige gulvfliser. I fyrrummet er der desuden plads til vaskemaskine.
Til venstre er gæstetoilet og et værelse. Gæstetoilettet har hvide fliser på gulv og vægge samt hvidt loft og er indrettet med håndvask med underskabe med hvide fronter samt toilet.
Lige fremme fra entreen er stue-/køkkenalrummet med trægulv og hvidt loft. Køkkenet er placeret i et hjørne af rummet og er indrettet med hvide fronter, trægreb og træbordplade. Køkkenet er udstyret med Blomberg-køleskab, Bosch-opvaskemaskine, ovn og kogeplade.
Fra køkkenet er der adgang til baggangen, som har brunlige gulvfliser og hvidt loft. Herfra er der adgang til de to øvrige værelser i stueetagen, begge med trægulv og hvidt loft, samt til badeværelset.
Badeværelset har hvide fliser og hvidt loft og er indrettet med toilet, bruseniche og håndvask med underskabe med hvide fronter og greb.
Rekvirenten er ikke bekendt med brændeovnens alder. Der tages derfor forbehold for, om brændeovnen opfylder gældende krav ved ejerskifte, herunder om den eventuelt skal udskiftes eller nedtages.
Trappen til førstesalen er placeret i baggangen.
Førstesal:
Førstesalen er indrettet med repos og to værelser.
Fra trappen er der adgang til et opholdsrum med trægulv og hvidt loft. I det ene hjørne er et mindre tekøkken indrettet med hvide fronter og trægreb, svarende til køkkenet i stueetagen. I den ene ende af opholdsrummet er placeret en brændeovn.
De tre værelser på førstesalen har trægulv og hvidt loft. Badeværelset har brunligt vinylgulv og hvidt loft og er indrettet med bruseniche, toilet og håndvask med underskabe med hvide fronter og greb.
På modsatte side af fordelingsgangen er viktualierummet og det mindre opbevaringsrum under trappen. Ved siden heraf er gildestuen/det store disponible rum.
Ejendommen opvarmes med oliefyr samt brændeovnen i stuen.
Der tages forbehold for eventuelle uoverensstemmelser mellem BBR-meddelelsen og de faktiske forhold samt for afvigelser mellem matrikulært skel og fysisk skel.
Der tages endvidere forbehold for eventuel efterregulering af ejendomsskatter på baggrund af nye ejendomsvurderinger.
Ejendommen er besigtiget den 9. september 2026 uden faglig assistance. Der tages derfor forbehold for tekniske installationer, ejendommens generelle stand og indretningernes lovlighed.