Auktion nr.
1. auktion
Auktionsdato
12.01.2026, 11.30
Retskreds
Esbjerg
Retssal
retssal 13, 1. sal
Auktionssted
Retten i Esbjerg

Dokken 1

6700 Esbjerg

Tlf: 99 68 88 00

Mail: [email protected]

Matrikelnr
13x, Rousthøje By, Grimstrup
Offentliggørelse
16.12.2025, 11.15
Annonceret i statstidende
17.12.2025
AS-nr.
12-174/2025

Byvejen indscannet salgsopstilling

7 downloads

Bolig:
160 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
1.001m²
Vej:
0m²

Beboelesesejendom

Byvejen 25, 6818 Årre

Besigtigelse: Tirsdag, d. 6. januar, kl. 14.00

Ejendomsværdi
684.000 Kr.
Grundværdi
177.000 Kr.
144 klik

Bolig:

160 m²

Erhverv:

0 m²

Grund:

1.001 m²

Vej:

0 m²

Finansiering

Ved auktionsbud kr.
684.000 DKK
Størstebeløbet kr.
37.300 DKK
Sikkerhedsstillelse kr.
102.000 DKK

Kontaktinfo

DAHL Advokatpartnerselskab

Dokken 10, 6700 Esbjerg

CO

DAHL Advokatpartnerselskab Birgitte Jørgensen

Jr. nr

197.196/ilo

Lån til erhverv hos Nordea
Annonce

Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?

Til potentielle købere

Link til ejendommen

Kopier

Beboelesesejendom

Tinglyst areal 1001 m², heraf vej 0 m².

Ejendommen er et enfamilieshus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1962 og med om-/tilbygningsår 1986. Ydervæggene er i mursten, tagdækningen er fibercement, og der er termoruder. Bebygget areal udgør 110 m², hvortil kommer 50 m² udnyttet tagetage, således at det samlede boligareal herefter udgør 160 m², jf. BBR-meddelelsen. Der er endvidere en kælder med et registreret areal på 7 m².

Boligen indeholder to etager, hhv. stue og 1. sal med dertilhørende kælder og loftrum. 

I stueplan indeholder boligen en entré, et værelse, et køkken med spise- og opholdsstue i forlængelse heraf med direkte udgang til haven. Fra køkkenet er der en fordelingsgang indeholdende et bryggers, husets badeværelse samt endnu en direkte udgang til haven.

Fra entréen er der adgang til boligens 1. sal, som fører op til en fordelingsgang med adgang til to værelser, hvortil det ene værelse indeholder et stort opbevaringsrum i forlængelse med værelset.

Boligens entré er belagt med flotte firkantede grå klinker, hvide vægge og træloft. Til højre for entréen findes et enkelt værelse med sandfarvet gulvtæppe, brune vægge samt hvidt loft. Via en dør fra værelset samt adgang ligeud fra entréen er der direkte adgang til boligens køkken samt spise- og opholdsstue med malingsfrie vægge og lofter.

Stuen er beklædt med et mørkt trægulv, mens køkkenet er foruden færdiglagt gulv. Fra køkkenet er der adgang til en fordelingsgang med direkte udgang til haven. Fordelingsgangen er belagt med store flotte grå klinker, malingsfrie vægge samt træloft.

Til højre for fordelingsgangen er der adgang til husets badeværelse, med hvidmalede små klinker, hvide vægge samt hvidmalede træloft. Derudover er der et sort badeværelsesmøblement med en hvid håndvask samt sorte underskabe. Til venstre for fordelingsgangen er der adgang til boligens bryggers indeholdende de samme grå klinker, som i fordelingsgangen, samt hvide vægge og hvidt loft.

Til venstre for entréen, når man kommer ind ad hoveddøren, er der direkte adgang op til boligens 1. sal, som fører op til en fordelingsgang beklædt med trægulv og malingsfrie vægge og loft. Ligeså gælder for de to værelser hhv. til højre og venstre for fordelingsgangen.

Det bemærkes, at ejer har oplyst at der har været planer om en gennemgribende renovering af alle husets rum, og som ikke blev færdiggjort, hvilket boligen fortsat bærer præg af. Det betyder, at mange af rummene enten har vægge uden spartel, filt og maling mens andre blot er beklædt med filt, og som dermed fortsat mangler maling. Dette er gennemgående i alle husets rum.

Til ejendommen følger en stor have, som via en havelåge fra carporten samt husets to udgange via stuen og gangen er adgang til med en flot udsigt ud over marker.

Til ejendommen hører garage jf. BBR-ejermeddelelsen opført i 1962 og med et bebygget areal på 32 m². Garagen er opført i træ. Endvidere carport opført i 1989 og med et bebygget areal på 44 m². Også opført i træ.

Ejendommen opvarmes via varmpumpe, jf. BBR-meddelelsen. Vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er afløb til offentligt kloaksystem.

Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer. Det bemærkes særligt, at genstande som varmepumpe, fjernvarmeunit og andre former for varmeenheder kan være leaset/lejet. Tilsvarende kan f.eks. genstande som solceller, ladestander og lign. være leaset/lejet.

Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.

Såfremt der ved tvangsauktion måtte være lukket for ejendommens forsyning af el, vand og varme, må det påregnes, at der skal betales et gebyr til forsyningsselskaberne for genåbning.

Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal sørge for rettidig betaling af alle terminsydelser og ejendomsbidrag m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.

Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.

Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Vis mere

Lokation