Auktion nr.
1. auktion
Auktionsdato
02.12.2026, 11.00
Retskreds
Randers
Auktionssted
Retten i Randers

Nørregade 1

8900 Randers C

Tlf: (8.30-15.00)

Mail: [email protected]

Matrikelnr
10ar, Grundfør By, Grundfør
Offentliggørelse
09.11.2026, 13.45
Annonceret i statstidende
10.11.2026
AS-nr.
AS 54-90/2026

Salgsopstilling m. bilag 15A med ny auktionsdato

9 downloads

Bolig:
0 m²
Erhverv:
4.950 m²
Grund:
13.377m²
Vej:
833m²

Rønbækvej 15A, 8382 Hinnerup

Besigtigelse: Torsdag, d. 26. november, kl. 15.00

Ejendomsværdi
1.050.000 Kr.
Grundværdi
110.300 Kr.
39 klik

Bolig:

0 m²

Erhverv:

4.950 m²

Grund:

13.377 m²

Vej:

833 m²

Finansiering

Ved auktionsbud kr.
1.050.000 DKK
Størstebeløbet kr.
115.302 DKK
Sikkerhedsstillelse kr.
627.200 DKK

Kontaktinfo

Tina Bach Advokater

Kompagnistræde 2, 8800 Viborg

CO

Tina Bach Advokater Tina Bach

Tlf

31642400

Jr. nr

2169/mdi

Lån til erhverv hos Nordea
Annonce

Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?

Til potentielle købere

Link til ejendommen

Kopier

Tinglyst areal 13377 m², heraf vej 833 m².

Ejendommen generelt

Ejendommen er beliggende i Grundfør i kort afstand fra Søften og Hinnerup.

Ejendommen er beliggende i landzone og består ifølge BBR af en grund på 13.377 m², hvorpå der er opført en lagerbygning med et registreret erhvervsareal på 300 m².

Ejendommen har tidligere været anvendt til gartneri- og planteskoledrift, men anvendes i dag til lager- og opbevaringsformål, herunder opbevaring af campingvogne.

Grunden består af bebyggede arealer samt større ubebyggede arealer, hvoraf dele tidligere har været anvendt til drivhuse.

Adgangsforholdene til ejendommen er tilfredsstillende.

Lagerbygning – 300 m²

Bygningen er ifølge BBR opført i 1975 og registreret til lagerformål.

Bygningen er opført med tagdækning af metal og består af en isoleret og en uisoleret del.

Bygningen har fast gulv og anvendes til opbevaring af campingvogne.

Der er tale om en ældre erhvervsbygning med en enkel indretning, der er beregnet til lager- og opbevaringsformål.

Installationer og forsyningsforhold

Ifølge BBR er bygningens varmeinstallation registreret som flydende brændsel.

Det er ikke undersøgt, hvorvidt varmeinstallationen fortsat er funktionsdygtig eller i anvendelse.

Vandforsyningen sker ifølge BBR fra enkeltindvindingsanlæg.

Ejendommens afløbsforhold er ifølge BBR registreret som fælleskloakeret for spildevand samt tag- og overfladevand.

Tekniske anlæg og olietanke

Ifølge BBR er der registreret følgende tekniske anlæg på ejendommen:

  • Teknisk anlæg 1: Olietank, tømt og afblændet i 1989.
  • Teknisk anlæg 2: Tank til fyringsgasolie på 150.000 liter, etableret i 1986.
  • Teknisk anlæg 4: Tank til mineralske olieprodukter på 1.500 liter, etableret i 1996.
  • Teknisk anlæg 5: Tank til benzin på 1.500 liter, etableret i 1996.
  • Teknisk anlæg 6: Tank til benzin på 1.200 liter.
  • Teknisk anlæg 7: Tank til fuelolie, tømt, afblændet og opfyldt i 1977.
  • Teknisk anlæg 8: Tank til fyringsgasolie på 150.000 liter, etableret i 1977.
  • Teknisk anlæg 9: Tank til diesel på 1.200 liter, etableret i 1964.

Der henvises i øvrigt til BBR og det tilhørende kort over tekniske anlæg.

Tidligere gartneridrift – betonfundamenter og underjordisk tunnel

Ejendommen har tidligere været anvendt til gartneri- og planteskoledrift.

På grunden findes fortsat betonfundamenter og betonsokler fra de tidligere drivhuse.

Endvidere er der en underjordisk betontunnel/-kanal, som har været anvendt til fremføring af varmerør og elinstallationer i forbindelse med den tidligere gartneridrift.

Tunnelen er ca. 2 x 2 meter i udvendige mål og med forbindelse fra naboejendommen.

Jordforurening

Ejendommen har efter jordforureningslovens kortlægningsoplysninger status som udgået efter kortlægning.

Der er ifølge rapporten ikke registreret igangværende påbud efter jordforureningsloven.

Lejeforhold

Bygningen er udlejet til Campingly.dk, der tillige lejer en bygning på naboejendommen Rønbækvej 17, 8382 Hinnerup.

Der vedlægges lejekontrakt med lejestart den 1. oktober 2022 samt tillæg af 25. september 2025.

Tillægget vedrører lejeforhold på både Rønbækvej 15A og Rønbækvej 17.

Den samlede årlige leje for de to lejemål udgør efter det oplyste kr. 410.000,00 ekskl. moms.

Der henvises i øvrigt til de fremlagte lejekontrakter og tillæg.

Samlet og alternativt opråb

Denne ejendom er berammet til tvangsauktion sammen med ejendommen Rønbækvej 17, 8382 Hinnerup.

Rekvirenten vil begære samlet opråb, således at ejendommene både opråbes særskilt/individuelt og samlet, jf. princippet i retsplejelovens § 572.

Der begæres tillige alternativt opråb efter retsplejelovens § 573, stk. 2, for så vidt angår de indgåede lejekontrakter, hvilket vedrører lejekontrakt, der trådte i kraft den 1. oktober 2022 § 5.1 sidste afsnit, hvoraf fremgår:  

Såvel Lejers som Udlejers opsigelse skal ske med 12 måneders skriftligt varsel til fraflytning ved udgangen af en måned

samt tillæg til lejekontrakt af 25. september 2025 punkt 2, hvor det er bestemt:

Denne aftale er fra underskriftstidspunktet bindende og uopsigelig i en periode på 10 år for både udlejer og lejer.

Fremvisning af ejendommen finder sted torsdag den 26. november 2026 kl. 15.00 efer forudgående tilmelding til Marianne Dinesen, mail; [email protected] eller tlf.nr. 31642404, senest dagen for inden kl. 12.00.

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

Vis mere

Lokation