Salgsopstilling, Niels W. Gades Vej 16, 8000 Aarhus C, (i800000-1878)-3994
6 downloads
Niels W. Gades Vej 16, 8000 Aarhus C
Bolig:
292 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
960 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Bech-Bruun
Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Ejendommen fremvises den 22.9.2026 kl. 13.00.
Tilmelding til fremvisningen skal ske senest dagen før kl. 12.00 via www.boligsiden.dk/tvangsauktioner. Såfremt der ikke er tilmeldte inden fristen, bliver fremvisningen aflyst uden yderligere besked.
Beboelsesejendom
Beskrivelse af ejendommen beliggende Niels W. Gades Vej 16, 8000 Aarhus C
Ejendommen blev besigtiget den 24. august 2026.
Ejendommen består af et fritliggende enfamiliehus samt en garage. Ejendommens areal udgør ifølge tingbogen 960 m², heraf vej på 0 m². Det bebyggede areal udgør ifølge BBR-meddelelsen 176 m². Tagetagens udnyttede areal er registreret til 116 m², og det samlede boligareal er registreret til 292 m².
Bygning 1 – Fritliggende enfamiliehus:
Det fritliggende enfamiliehus er registreret opført i 1927 med en om-/tilbygning i 1999. Huset er registreret med én etage, men det kunne ved besigtigelsen konstateres, at huset havde mere end én etage. Der tages derfor forbehold for rigtigheden af denne oplysning i BBR-meddelelsen.
Huset er registreret som opført med vægge af mursten og tag af fibercement, herunder asbest.
Huset opvarmes ifølge BBR-meddelelsen med fjernvarme/blokvarme.
Der er indgang til huset via en trappe fra gaden. Fra hoveddøren træder man ind i entréen beliggende i stueplan. Fra entréen er der adgang til en fordelingsgang. Fra fordelingsgangen er der adgang til et af husets toiletter. Toilettets gulv og vægge blev ved besigtigelsen skønnet at være belagt med klinker.
Fra fordelingsgangen er der videre adgang til køkkenet. Køkkenet fremstod ved besigtigelsen med keramisk kogeplade af ukendt mærke, ovn af ukendt mærke og et køle-/fryseskab af mærket Bosch.
Fra fordelingsgangen er der adgang til stueetagens sammenhængende stue en suite, adskilt af dobbelte franske døre. Stuen er med gennemgående sildebensparketgulv og hvide gulvpaneler. Fra stuen er der adgang til en af husets terrasser.
Fra fordelingsgangen er der adgang til husets kælder og 1. sal.
I kælderen er der et fordelingsareal, hvorfra der er adgang til en stue, et værelse, et bryggers samt et badeværelse.
Stuen i kælderetagen fremstod ved besigtigelsen med hvide murstensvægge, klinkegulv og en indbygget pejs. Fra opholdsrummet er der udgang til husets indkørsel. Værelset fremstod med hvide murstensvægge og sildebensparketgulv. Bryggerset i kælderen fremstod med en vaskemaskine og tørretumbler af ukendt mærke.
Badeværelset i kælderetagen indeholder en separat bruseniche og er belagt med klinker på gulv såvel som væg.
På 1. sal er der tre værelser, en fordelingsgang, to toiletter og udgang til en terrasse. Et af værelserne er med walk-in-closet, fransk altan og adgang til et af etagens toiletter med spabad, bruser, toilet og bidet, alle af ukendt mærke.
Gulvet på 1. sal er med undtagelse af fordelingsgangen og toiletterne belagt med et gulvtæppe.
Fra et af værelserne på 1. sal er en trappe, som fører op til 2. sal. Trappen fører til et repos, hvorfra der er adgang til 2. sals eneste værelse. Værelset er også belagt med gulvtæppe og har skråvægge.
På ejendommens grund blev der ved besigtigelsen konstateret en udendørs pool. Poolen fremstod i slidt stand, og der tages forbehold for poolens tilstand og funktionsdygtighed.
Det er blevet oplyst for rekvirenten, at ejendommen har været udlejet i perioden fra den 1. september 2018 og indtil juni 2025.
Bygning 2 – Garage:
– Resten af beskrivelsen fremgår af salgsopstillingen –