Underskrevet salgsopstillin(149971206.1)
12 downloads
Haraldsgade 5 1, 7400 Herning, 7400 Herning
Besigtigelse: Torsdag, d. 27. august, kl. 10.00
Bolig:
115 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
378 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
HORTENDAHL Herning Advokataktieselskab
Kaj Munks Vej 4, 7400 Herning
CO
HORTENDAHL Herning Advokataktieselskab Jens Holm Bangsgaard
Tlf
Jr. nr
200526
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Tinglyst areal 378 m², heraf vej 0 m².
Ejendommen er en etageboligbygning, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1928. Ydervæggene er i røde mursten, og tagdækningen er fibercement, herunder asbest. Ejerlejligheden, der ligger på ejendommens 1. sal, har et areal ifølge tingbogen på 115 m2 og et fordelingstal på 35/100. I ejerlejlighedens tinglyste areal indgår en garage på 17 m2 , jf. BBRmeddelelsen.
Der er endvidere et kælderrum, der hører til ejerlejligheden. Kælderrummets areal er ikke oplyst, og kælderrummet er ikke aflåst fra øvrige kælderrum.
Ejerlejligheden indeholder en fordelingsgang som entre, der er med hvide vægge og trægulv. Fordelingsgangen giver adgang til køkkenet, to værelser, badeværelset og stuen. Køkkenet er med lyst gulv, hvide elementer, hvide vægge, køle-og fryseskab, mrk. lndesit, ekstra fryser, mrk. Wasco, komfur, mrk. Voss, og opvaskemaskine, mrk. Zanussi.
Det ene værelse er med lyst gulv, hvide vægge, et langt indbygget skrivebord og indbyggede reoler. Det andet værelse er med trægulv, hvid- og lillamalede vægge og lyst loft. Badeværelset er med brunlige klinker på gulv og vægge samt badekar med bruseforhæng. Stuen er med trægulv, hvide vægge og hvidt loft, og der er adgang til et sidste værelse, der tillige er med trægulv samt hvide vægge og hvidt loft.
Ejerlejligheden fremstår misligholdt. Efterladt indbo er opgivet af boet efter afdøde ejer.
I kælderen findes fælles vaskerum med vaskemaskiner og tørretumbler, men er ikke nærmere bekendt med ejerskabet. Det formodes, at de ikke tilhører boet og således ikke medfølger.
Garagen fremstår med monterede bure til fuglehold og er øvrigt anvendt som redskabsskur. Efterladt indbo kælderrummet og garagen er opgivet af boet efter afdøde ejer.
Det månedlige bidrag til ejerforeningen udgør kr. 1.750,00 jf. vedlagte referat af senest generalforsamling. Bidraget er inkl.aconto vand. Varme og el opkræves særskilt. Ejendommen opvarmes via fjernvarme.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.
Såfremt der ved tvangsauktion måtte være lukket for ejendommens forsyning af el, vand og varme, må det påregnes, at der skal betales et gebyr til forsyningsselskaberne for genåbning.
Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal sørge for rettidig betaling af alle terminsydelser og ejendomsbidrag m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset om auktionskøber modtager
opkrævningskort eller ej.
Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.
Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.