Salgopstilling
11 downloads
Bolig:
100 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
1.491 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Buch Advokatfirma
Teaterstien 9A, 6100 Haderslev
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Tinglyst areal 1491 m², heraf vej 0 m².
Ejendommen består ifølge BBR af et fritliggende enfamiliehus, garage og to udhuse.
Ejendommen er ifølge BBR opført i 1960 og har et boligareal på 100 m2.
Huset er ifølge BBR opført i mursten og forefindes hvidpudset og taget består af tagpap med lille hældning. Hovedhuset har to adgangsdøre, derudover entre, køkken-alrum, to stuer, et værelse, bryggers og et badeværelse. Køkkenet består af hvidt skabsinventar, og de tilstedeværende hårde hvidevarer er en ovn af mærket Blomberg, emhætte af ukendt mærke, kogeplade af mærket Zanussi og opvaskemaskine af mærket Siemens. I badeværelset forefindes hvidt skabsinventar og klinkegulv. Bryggerset har klinkegulv, og der forefindes en vaskemaskine af mærket Bosch. Hovedhusets øvrige trægulv bærer præg af skade.
Garagen er ifølge BBR opført i mursten, men forefindes træbeklædt.
På ejendommen er der en stor træterrasse.
Ejendommen trænger til såvel indvendig som udvendig istandsættelse og vedligeholdelse.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen samt, at disse fungerer.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.
Rekvirenten har i forbindelse med indhentelse af ejendomsdatarapporten modtaget kopi af tilstandsrapport med udløbsdato den 11.11.2023, elinstallationsrapport med udløbsdato den 20.06.2023. Materialet kan rekvireres hos rekvirenten.
Lov om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom gælder ikke på tvangsauktion, og en køber på tvangsauktion er således bundet af sit bud. Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport vedrørende ejendommen, og en køber må acceptere at overtage ejendommen, således som den er og forefindes, uden at kunne gøre ansvar for fejl og mangler gældende overfor fogeden, rekvirenten eller dennes repræsentant. Hvorvidt der kan gøres ansvar gældende overfor andre, beror på lovgivningens almindelige regler.
Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal drage omsorg for rettidig betaling af alle terminsydelser, ejendomsskatter m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.