Salgsopstilling Knudsejevej 29, 9352 Dybvad (125076)
6 downloads
Bolig:
156 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
4.816 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
ADVODAN Lolland-Falster
C.E. Christiansens vej 2, 4930 Maribo
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Tinglyst areal 4.816 m², heraf vej 0 m².
Fritliggende enfamilieshus beliggende i landzone opført i 1880 – om-/tilbygningsår 2003 – i 1½ plan med ydervægge af hvide mursten, tagdækning af fibercement (herunder asbest) og med ældre termovinduer.
Ejendommen har et samlet boligareal på 156 m² (heraf udnyttet areal af tagetagen 67 m²) og indeholder indgangsområde/gangareal med adgang til stort rum, hvori køkkenet er integreret. Køkkenet er indrettet med hvide elementer og almindelige installationer. I opholdsrummet er der mørke gulvfliser samt synlige bærende konstruktioner, og enkelte vægflader fremstår ufærdige med blotlagt murværk. I stueplan findes endvidere et værelse med laminatgulv samt et badeværelse med flisebeklædte vægge, mørkt gulv, bruseniche og installationer til vaskemaskine og tørretumbler. Fra opholdsområdet fører en trappe til tagetagen.
Tagetagen er fuldt udnyttet og består af to større rum med trægulve og synlige tagkonstruktioner. Rummene fremstår umøbleret.
På grunden er desuden opført to udhusbygninger, begge registreret som opført i 1880. Den første udhusbygning, tidligere anvendt som stald, er opført i murværk med tag af fibercement og har et registreret bebygget areal på 65 m². Indvendigt fremstår bygningen med rå vægge og loftsflader samt ujævne gulvarealer bestående af jord- og betonflader. Bygningen anvendes til opbevaring af forskellige materialer og genstande. Et af rummene indeholder et fyr samt yderligere opmagasinering.
Den anden udhusbygning, registreret som lade, har et bebygget areal på 110 m² og er ligeledes opført i murværk med tag af fibercement. Bygningen fremstår indvendigt med synlige trækonstruktioner og rå gulvarealer af jord og beton. Der er omfattende opbevaring af værktøj, byggematerialer, møbler og andre effekter. Bygningen indeholder ældre skillekonstruktioner samt portåbninger og anvendes som opbevarings- og depotbygning uden nyere installationer.
Udenomsarealerne består af åbne græsarealer og områder med bevoksning. Der forekommer forskellige typer opmagasinering i form af materialer, beholdere, havesager og andre genstande placeret flere steder på grunden.
Vandforsyning fra privat vandværk. Afløbsforhold – Anden type afløb.
Bygningens varmeinstallation består af centralvarme med pillefyr.
Alle angivelser af bygningsarealer og årstal er iflg. BBR.
Der er statsligt indefrysningslån på ejendommen på kr. 561,52 jf. ejendomsdatarapporten.
Tvangsauktionskøber opfordres til straks at foretage relevant aflæsning af forbrugsmålere, og foretage indberetning til de relevante forsyningsselskaber vedr. el, vand og evt. fjernvarme.
For yderligere oplysninger om ejendommen henvises til www.dingeo.dk.
Ejendommen er beliggende ca. 3 km fra Dybvad med skole og indkøbsmuligheder.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.