Salgsopstilling Vildbjergvej 13, 7480 Vildbjerg (116507-mra)
23 downloads
Vildbjergvej 13, 7480 Vildbjerg
Besigtigelse: Tirsdag, d. 17. februar, kl. 15.00
Bolig:
154 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
50.000 m²
Vej:
2.420 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Penta advokater A/S
Hedemarken 23, 7200 Grindsted
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Tinglyst areal 50000 m², heraf vej 2420 m².
Stuehuset er ifølge BBR opført i 1862 i mursten, hvidpudset med eternittag med asbest. Det bebyggede areal andrager 154 m2, der således er det samlede boligareal. Stuehuset er indrettet med entre, badeværelse med fliser, 3 værelser, køkken/alrum med fliser/trægulv samt rum forberedt til badeværelset. Fra stuen er der udgang til en muret/hvidpudset udestue uden døre. Hele huset henstår under renovering. Loftet er i stuen pillet ned til første sal, så rummet er med kip. Der er påbegyndt indretning til ZOO på første sal. Der er endvidere et værelse på første sal. Der er ingen hårde/hvidevarer.
Bygning 2 – Stald til kvæg:
Ifølge BBR er bygningen opført i 1961 i røde mursten med eternittag med asbest. Om/tilbygget i 1978. Bebygget areal ifølge BBR andrager 407 m2. Båse til kvæg er nedrevet og loftet er understøttet af jernbjælker. Betongulv, der stadig er med udmugningsrende.
Bygning 3 – Lade til foder, afgrøder m.v.:
Ifølge BBR er bygningen opført i 1979 i røde mursten med eternittag med asbest. Bebygget areal ifølge BBR andrager 133 m2. Der er betongulv.
Bygning 4 – Stald til svin:
Ifølge BBR er bygningen opført i 1968 i røde mursten med eternittag med asbest. Bebygget areal ifølge BBR andrager 250 m2. Der er i enden af bygningen påbegyndt indretning af et Zoo til krybdyr. Der er et akvarie. Et rum indrettet til skildpadder. Fliser som gulv.
Bygning 5 – Lade til foder, afgrøder m.v.:
Ifølge BBR er bygningen opført i 1968 i røde mursten med eternittag med asbest. Bebygget areal ifølge BBR andrager 70 m2. Denne bygning eksisterer ikke. Forvenligt nedrevet.
Bygning 6 – Maskinhus, garage m.v.:
Ifølge BBR er bygningen opført i 1984 i stålplader med eternittag med asbest. Bebygget areal ifølge BBR andrager 199 m2.
Bygning 7 – Udhus (fyrrum/hønsehus)
Ifølge BBR er bygningen opført i 1985 i røde mursten med eternittag med asbest. Bebygget areal ifølge BBR andrager 37 m2. Der har været installeret stoker, som er fjernet. Der er betongulv.
Alle udbygninger fremstår mindre vedligeholdt. I alle udbygninger er der samlet delvis byggematerialer, affald og meget andet.
Teknisk anlæg 1:
Ifølge BBR Gylletank opført i 1978. Ikke i drift. Rumfang 375 m3.
Vandforsyning: Ifølge BBR Privat vandforsyningsanlæg
Afløbsforhold: Ifølge BBR Anden type afløb
Varme: Ifølge BBR Centralvarme med én fyringsenhed opvarmet med fast brændsel.
Supplerende Varme: Ifølge BBR Brændeovne
Ved besigtigelsen blev det konstateret, at der ikke er en opvarmningskilde til stuehuset. Der har tilsyneladende været en Stoker til piller i udhuset.
Med hensyn til ejendommens servitutter henvises til ejendommens blad i tingbogen.
Betalingsforpligtelsen af indefrossen grundskyld overtages af køber, idet omfang ejer ikke betaler. Beløbet kan pr. auktionsdagen opgøres til kr. 0,00, og er medtaget i størstebeløbet.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.