indscannet salgsopstiling Puglundvej
16 downloads
Puglundvej 26, 7200 Grindsted
Besigtigelse: Onsdag, d. 7. januar, kl. 11.00
Bolig:
170 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
137.923 m²
Vej:
6.280 m²
Finansiering
Kontaktinfo
DAHL Advokatpartnerselskab
Dokken 10, 6700 Esbjerg
CO
DAHL Advokatpartnerselskab Birgitte Jørgensen
Tlf
Jr. nr
196.328/ilo
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Tinglyst areal 137923 m², heraf vej 6280 m².
Ejendommen er et bebygget landbrug – noteret som landbrugsejendom i tingbogen.
Bemærk bopælspligten, hvilket bevirker, at man enten selv skal bo på ejendommen eller man bor på anden landbrugsejendom, eller at ejendommen skal udlejes til helårsbeboelse.
Ejendommen består af følgende matr.nr.:
- 4 C Sdr. Starup By, V. Starup – tinglyst areal 117299 m², heraf vej 6250 m²
- 4 S Vestterp By, V. Starup – tinglyst areal 741 m², heraf vej 0 m²
- 4 T Vestterp By, V. Starup – tinglyst areal 271 m², heraf vej 0 m²
- 4 C Vestterp By, V. Starup – tinglyst areal 1092 m², heraf vej 0 m²
- 12 B Hostrup By, Øse – tinglyst areal 18520 m², heraf 30 m²
Samlet areal 137923 m², heraf vej 6280 m².
Til ejendommen hører, idet bemærkes, at nedennævnte bygninger er beliggende jf. BBR-meddelelsen på matr.nr. 4 C Sdr. Starup By, V. Starup:
Bygning 1 – stuehus til landbrugsejendom:
Stuehuset er opført i 1974 og med ydervægge af mursten og tagdækning bestående af fibercement. Bebygget areal udgør 180 m², herunder erhvervsareal på 10 m² samt boligareal på 170 m², jf. BBR-meddelelsen.
Boligen indeholder to entréer, et køkken, en stor stue, fire værelser samt to badeværelser.
Den første entré er belagt med grå klinker, hvide vægge og hvidt loft. Til højre i entréen er der adgang til et badeværelse med hvidt klinkegulv, mørkeblå klinker på væggene og træloft. Til højre i entréen er der ligeledes adgang til et værelse med gråt gulvtæppe, hvide vægge og træloft.
Ligeud fra entréen er der adgang til boligens køkken med dertilhørende spiseplads. Køkkenet er belagt med gråt vinylgulv, hvide vægge og træloft. Køkkenet er beklædt med lyse træfronter samt en grå bordplade. Endvidere forefindes henholdsvis en ovn og et komfur, begge fra mærket ”SIEMENS”, mens emhætten er fra mærket ”Thermex”.
Til højre for køkkenet er der direkte adgang til boligens store dobbeltstue, som er belagt med trægulv, hvide vægge samt træloft.
Til venstre for stuen er der adgang til en fordelingsgang med endnu en entré, et badeværelse samt tre værelser.
Fordelingsgangen er belagt med lyst trægulv, hvide vægge og træloft. Badeværelset er belagt med grå klinker, hvide vægge og træloft. De tre værelser er alle belagt med trægulv, hvide vægge og træloft.
Til højre for stuehuset forefindes en stor bygning, som indeholder carport, gildesal, fyrrum samt et stort maskinhus. Fra indgangen til bygningen træder man direkte ind til carporten. Til højre for carporten er der en dør ind til gildesalen, og til venstre for carporten er der en dør til et fyrrum. Fra fyrrummet adgang til stor maskinhal. Se nedenfor, og som fremgår af BBR-meddelelsen.
Bygning 2 – stald til kvæg m.m.
Bygning opført i 1931 og med om/-tilbygningsår 1971 og med ydervægge af mursten og tagdækning af metal jf. BBR-meddelelsen. Det samlede erhvervsareal og det bebyggede areal udgør 102 m².
Det bemærkes, at det i BBR-meddelelsen er anført, at bygningen har været anvendt til kostald samt indretning af systue.
Bygning 5 – maskinhus, garage m.v.
Bygning er opført i 1978 og med ydervægge af metal samt tagdækning bestående af fibercement jf. BBR-meddelelsen. Det samlede erhvervsareal og bebygget areal udgør 345 m². Bemærkning maskinhus.
Bygning 6 – carport
Bygning opført i 1974 og med ydervægge af træ og tagdækning bestående af metal jf. BBR-meddelelsen. Det bebyggede areal udgør 27 m².
Endvidere fremgår det af BBR-meddelelsen, at der forefindes følgende:
- Tank, 1200 liter. Tanken er nedgravet og ikke i drift samt afblændet
- Tank, 1500 liter og etableret i 1974. Tanken er nedgravet og ikke i drift samt afblændet
Ejendommen opvarmes via centralvarme med én fyringsenhed. Vandforsyning sker fra enkelt indvindingsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb m.m.
Jf. bemærkning i BBR-meddelelse omkring aljebeholder på 44 m3 samt cementplads på 324 m², kendte ejer ved besigtigelsen ikke til disse forhold.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer. Det bemærkes særligt, at genstande som varmepumpe, fjernvarmeunit og andre former for varmeenheder kan være leaset/lejet. Tilsvarende kan f.eks. genstande som solceller, ladestander og lign. være leaset/lejet.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.
Såfremt der ved tvangsauktion måtte være lukket for ejendommens forsyning af el, vand og varme, må det påregnes, at der skal betales et gebyr til forsyningsselskaberne for genåbning.
Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal sørge for rettidig betaling af alle terminsydelser og ejendomsbidrag m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.
Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.
Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.