Tinghusgården, Albanigade 30, 2
5000 Odense C
Tlf: 99 68 34 00 (Hverdage mandag – torsdag fra kl. 8.00 – 15.00 Fredag fra kl. 8.00 – 14.00)
Mail: [email protected]
Salgsopstilling – Fælledgårdsvej 15
10 downloads
Fælledgårdsvej 15, 5450 Otterup
Besigtigelse: Onsdag, d. 10. december, kl. 10.00
Bolig:
145 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
15.255 m²
Vej:
555 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Focus Advokater P/S
Cortex Park Vest 3, 5230 Odense M
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Tinglyst areal 15.255 m², heraf vej 555 m².
Fritliggende enfamilieshus
Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1955, til-/ombygget i 2005. Bebygget areal 115 m². Boligareal 145 m², hvoraf 30 m² er udnyttet tagetage. Herudover er der 16 m² kælderareal. Bygning 2: udhus, opført i 1955 med et bebygget areal på 287 m². Bygning 3: garage, opført i 1964 med et bebygget areal på 36 m². Bygning 4: udhus, opført i 2005 med et bebygget areal på 17 m². NB. Der er ved besigtigelse ingen bygning 4 svarende til BBR kort.
Ejendommen er opført i røde mursten med tag af sorte tagplader.
Ejendommen er indrettet med entré med trappe til 1. sal og adgang til stue med brændeovn, køkken samt et værelse med indbyggede skabe. Køkken er med elementer i lyst træ og grå laminatbordplade. Fra stue er der adgang til spisestue, hvorfra der er adgang til køkken. Fra køkken er der adgang til bryggers, hvorfra der er videre adgang til et badeværelse og en mellemgang med adgang til yderligere et badeværelse samt bygning 2. Fra badeværelse er der adgang til et værelse med direkte udgang til gårdsplads. Det ene badeværelse er med lysebrune klinker på gulv og vægge. Det andet badeværelse er med hjørnespa, beige klinker på gulv og ved bruseniche.
1. salen er indrettet med stor repos med adgang til et værelse.
Der er registeret følgende hvidevarer: indbygget ovn mrk. Bosch, opvaskemaskine mrk. ukendt, indbygget kogeplade mrk. ukendt, emhætte mrk. ukendt, kummefryser mrk. ukendt, vaskemaskine mrk. AEG.
Bygning 2 er indrettet med fyrrum, staldbygning, gildesal samt garage. Bygning 3 er indrettet med tre disponible rum.
Ejendommen fremstår i sin helhed slidt.
Ifølge BBR opvarmes ejendommen med centralvarme fra eget pillefyr. Supplerende varmekilde er brændeovn.
Jf. Ejendomsdatarapporten af 22.10.2025 side 12 og 13 er der registreret oplysninger om et tankanlæg på ejendommen. Iht. BBR er tankanlægget nedgravet og ikke i drift.
Til ejendommen hører en anlagt have med græs, træer, buske, udsigt over marker samt en perlestensbelagt indkørsel.
Denne beskrivelse er udarbejdet på baggrund af ikke fagkyndig besigtigelse foretaget den 6.11.2025. Beskrivelsen er endvidere udarbejdet på baggrund af BBR-meddelelse, ejendomsdatarapport, tingbog og øvrige offentlige oplysninger. Rekvirenten indestår på ingen måde for rigtigheden af disse oplysninger.