Salgsopstilling Stubdrupvej 2, 7100 Vejle (234281)
6 downloads
Stubdrupvej 2, 7100 Vejle, 7100 Vejle
Besigtigelse: Tirsdag, d. 6. januar, kl. 14.00
Bolig:
112 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
847 m²
Vej:
75 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Codex Advokater
Damhaven 5C, 7100 Vejle
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Tinglyst areal 847m², heraf vej 75 m².
Ejendommen står ubeboet og er vintersikret.
112 m² beboelse i ét plan samt separat 22 m² garage/carport.
Der er beskyttet vandløb på ejendommen, jf. separate bilag herom.
Ældre hus fra 1996 med vægge af letbetonsten og eternittag. Bemærk taget indeholder asbest. Tagrenderne er utætte.
Vinduerne er af træ og bærer umiddelbart ikke tegn på nedbrud.
Når man træder ind i huset er der en fordelergang m/klinker ved indgang og laminattrægulv. Fra gangen er der adgang til to værelser med gulvtæppe samt husets eneste badeværelse. Gulvet i badeværelset har klinker. Vaskemaskine og tørretumbler medfølger, men funktionaliteten kendes ikke.
Fra gangen går man videre ind i husets køkken, hvor der er ældre komfur og emhætte samt køle-/fryseskab. Selve køkkenet er også ældre og med laminatgulv.
Fra køkken er der videre adgang til 2 stuer, hvor husets brændeovn er placeret. Årstal er ukendt på ovnen, men skal forventeligt nok udskiftes grundet alder. I den ene stue er der gulvtæppe og den anden laminatgulv.
Boligen henstår uopvarmet men er vintersikret via VVS-firma. Bemærk at der er lukket for strømmen, og genåbning kræver et gebyr betalt af en køber.
På grunden står en carport med redskabsrum. I carporten er en række haveredskaber og håndværktøj, der forbliver på ejendommen efter salg. Der står videre en overfladetank til olie i carporten. Tanken ses ikke registreret. Jf. ejendomsdatarapport er der tillige en nedgravet olietank. Tanken står anført som sløjfet.
Ejendommen har egen vandboring. Der er ikke sælger bekendt foretaget målinger/prøver af boringen i de seneste år. Ejendommen har tillige septiktank.
Til venstre for carporten løber en bæk, som er et beskyttet vandløb. På grunden er lyst servitut om en minipumpestation, der er koblet på ejendommens el. Der gives sælger bekendt refusion herfor af kommunen, men omfanget kendes ikke.
Det skal bemærkes, at naboen på den anden side af bækken er af den opfattelse, at to store træer er i fare for at styrte over på hans grund og ødelægge bygninger, hvorfor han har fremsat krav om fældning af træer.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.