Salgsopstilling Stationsvej 8 Holme-Olstrup 4684 Holmegaard – TA
24 downloads
Bolig:
120 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
1.674 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo

ADVOKATFIRMAET JOHN LARSEN ApS
Brogade 2A, 4700 Næstved
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Besigtigelse:
Ejendommen kan besigtiges Torsdag, den 18. september 2025, kl. 14.00. Tilmelding til besigtigelse sendes på mail til [email protected] med angivelse af navn og telefonnr.
Beskrivelse af ejendommen Stationsvej 8, Holme-Olstrup, 4684 Holmegaard:
Fritliggende enfamiliehus opført i 1929 og om-/tilbygget i 1976 med pudsede ydervægge og tagdækning af fibercement, herunder asbest, jf. BBR-ejermeddelelsen.
Ifølge BBR-ejermeddelelsen har ejendommen et bebygget areal på 122 m2 og et boligareal på 120 m2, heraf udgør 3 m2 kælderareal – nedgang til kælderen er ikke fundet i forbindelse med besigtigelsen – og 32 m2 tagetage. Anneksbygningen på 34 m2 er ikke godkendt til bolig på grund af loftshøjden.
Herudover forefindes garage på 14 m2 og udhus på 31 m2.
Størrelsen på grunden udgør 1.674 m2, heraf vej 0 m2, jfr. tingbogsattesten.
Ejendommen opvarmes med naturgas. Naturgasanlægget var ved besigtigelse af ejendommen fjernet.
Vandforsyning sker ifølge BBR fra Holme-Olstrup Vandværk.
I stueplan indeholder ejendommen:
Entré, vinkelstue, køkken med køleskab af mrk. Wasco – samtlige køkkenelementerne var ved besigtigelsen fjernet – mellemgang med udgang til terrassen, stort værelse og bryggers. Fra bryggerset er der ligeledes udgang til terrassen. Herudover er der badeværelse med flisegulv og bruseniche med fliser til loft – badeværelsesmøbel og håndvask var ved besigtigelsen fjernet – samt mellemgang med trappe til 1. salen.
1. salen indeholder repos/værelse og 1 værelse.
I stueetagen er der faste gulvtæpper, klinker og trægulve. Der er pudsede vægge og væv samt pudsede lofter og trælofter.
På 1. salen er der faste gulvtæpper, væv på væggene og trælofter.
Ejendommen fremstår i mindre god vedligeholdelsesstand, såvel indvendigt som udvendigt.
Der er indkørsel langs ejendommen. Bag ejendommen er der stor gårdsplads med herregårdssten, stor træterrasse og tilplantet have, som fremstår lettere tilgroet.
Der er ved tvangsauktionen lukket for ejendommens forsyning af el og vand og det må påregnes, at der til forsyningsselskaberne skal betales et gebyr for genåbning.
Beskrivelse af ejendommen er udarbejdet på baggrund af ikke-sagkyndig besigtigelse d. 13. august 2025, offentlige oplysninger, BBR-ejermeddelelse, ejendomsdatarapport samt tingbog. Der tages forbehold for BBR-oplysningernes rigtighed og tredjemandsrettigheder samt hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen samt at disse fungerer. Der tages endvidere forbehold for de øvrige installationers funktionalitet og lovlighed.