Salgsopstilling Halsskovvej 57, 4220 Korsør
10 downloads
Bolig:
136 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
201 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
ADVOKATFIRMAET JOHN LARSEN ApS
Brogade 2A, 4700 Næstved
CO
ADVOKATFIRMAET JOHN LARSEN ApS Betina Johnsen
Tlf
Jr. nr
10-18326
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Besigtigelse:
Ejendommen kan besigtiges Fredag, den 16. oktober 2026 fra kl. 11.00 – 11.30. Deltagelse kræver tilmelding på mail [email protected] med angivelse af navn og telefonnr. Er der ingen tilmeldte, vil der ikke være fremvisning.
Beskrivelse af ejendommen beliggende Hatsskovvej 57, 4220 Korsør
Fritliggende enfamiliehus (kode 01) opført i 1900. Der er ingen oplysninger vedr. om- og tilbygninger, jf. BBR-ejermeddelelsen.
Husets ydervægge er opført i mursten og er med en tagdækning af tegl (kode 5). Facader fremstår med røde mursten og tagdækning med røde tegl.
Ifølge BBR-ejermeddelelsen har huset et bebygget areal på 68 m² og et samlet boligareal på 136 m². Tagetagearealet er oplyst som 0 m². Huset er dog med fuld 1. sal og således er der noteret, at husets godkendte boligareal er 150 m².
Herudover forefindes yderligere 2 bygninger.
Bygning 2 er et udhus, opført langs naboskel og i forlængelse af huset. Opførelsesåret er ukendt, og udhusets areal er ukendt. Ydervægsmaterialet fremstår delvist i mursten. Tagdækningsmaterialet er ubekendt. Udhuset fremstår noget misligholdt.
Bygning 2 fremgår ikke af BBR-ejermeddelelsen.
Bygning 3 er ligeledes et udhus, opført som en fritstående bygning, tæt på eller i naboskel og beliggende ligeledes bag huset. Opførelsesår er ukendt, og udhusets areal er ubekendt.
Ydervægsmaterialet fremstår som delvist pudsede facader. Tagdækningsmaterialet er ubekendt. Udhuset indeholder flere separate rum.
Bygning 3 fremgår ikke af BBR-ejermeddelelsen.
Grundens areal udgør 201 m², vej udgør 0 m², jf. tingbogsattesten. Ejendommen er beliggende med facade direkte ud mod Hatsskovvej, med en delt adgangsvej ind til hovedindgangen, udhusene bag huset samt en mindre gårdhave. Området bag huset er noget misligholdt.
Ejendommens indretning:
Fra hovedindgangen i gavlen kommer man til en entré. Fra entré er adgang til køkkenet. Gennem køkkenet er der adgang til en stue. I forlængelse heraf er der endnu en stue, der anvendes som værelse.
Fra køkkenet er der adgang til endnu et værelse, hvorfra der er adgang til husets wc og bad. Fra køkkenet er det muligt at komme til husets trappe til 1. salen. Huset har desuden en bagindgang, hvor man også har adgang til trappen.
Køkkenets tilstedeværende hårde hvidevarer er af ukendt årgang og funktionalitet, og det gælder også for hårde hvidevarerne, der er placeret i andre rum.
Fra trappen til 1. salen kommer man til en lille repos og herfra til et værelse. Gennem dette værelse er der adgang til yderligere 2 værelser. Ejendommens 1. sal fremstår med en påbegyndt renovering, herunder med fritliggende ledningsføring fra et tidligere vådrum/køkken.
Ejendommen indeholder således 2 værelser, 1 køkken, stue og wc/bad i stueplan, en første sal med repos og 3 værelser. BBR-ejermeddelelsen viser 7 værelser, 2 vandskyllende toiletter og 1 badeværelse.
Ejendommens varmeinstallation er varmepumpe (kode 5), og opvarmningsmidlet er elektricitet (kode 1), jf. BBR-ejermeddelelsen.
Ligeledes oplyses det, at vandforsyning sker fra alment vandforsyningsanlæg (kode 1), og grundens afløbsforhold er afløb til offentligt kloaksystem (kode 10).
Generelt fremstår ejendommens udhuse med en manglende vedligeholdelse, og der er en påbegyndt og uafsluttet renovering af 1. salen i beboelsen.
Endelig skal det bemærkes, at ejendommen er udlejet.
Ifølge Vurderingsportalen er den foreløbige 2024-vurdering kr. 948.000,00, heraf grundværdi kr. 245.000,00.
Den foreløbige 2024-vurdering ligger til grund for beregning af boligskatten for 2025 og 2026. Inden beregning af skatten trækkes 20 % fra vurderingen. Boligskatten er foreløbig, indtil de endelige vurderinger foreligger – så bliver boligskatten genberegnet og efterreguleret.
Beskrivelsen af ejendommen er udarbejdet på baggrund af ikke-sagkyndig besigtigelse den 28.08.26, offentlige oplysninger, BBR-ejermeddelelse, ejendomsdatarapport samt tingbog.
Der tages forbehold for BBR-oplysningernes rigtighed og tredjemandsrettigheder samt hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, samt at disse fungerer. Der tages endvidere forbehold for installationers funktionalitet og lovlighed.