Indskannet salgsopstilling
6 downloads
Bolig:
143 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
940 m²
Vej:
180 m²
Finansiering
Kontaktinfo
ADVODAN Aalborg
Mølleå 1, 9000 Aalborg
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Tillæg til salgsopstilling udarbejdet i anledning af tvangsauktion over ejendommen
Rakkebyhedevej 28, 9800 Hjørring
Beskrivelse:
Fritliggende enfamilieshus. Ifølge ejendommens BBR-ejermeddelelse er ejendommen opført i 1973.
Ejendommen er opført i gule mursten med tag af fibercement, herunder asbest. Der er et bebygget areal på 143 m² og et samlet boligareal på 143 m².
Ifølge BBR-ejermeddelelsen opvarmes ejendommen med centralvarme med én fyringsenhed, flydende brændsel. Af bemærkning på BBR-ejermeddelelsen fremgår: Fastbrændselsfyr.
Huset er i ét plan og indrettet med entré, stue, køkken, baggang, tre værelser og badeværelse. Der er herudover et yderligere rum, der ikke var tilgængeligt på besigtigelsestidspunktet, men formentlig rummer et værksted.
I stuen ses nedfaldne loftsbrædder, der har blotlagt isoleringen.
Ejendommen trænger til vedligeholdelse, såvel ude som inde.
Ejendommens vandforsyning er privat vandforsyningsanlæg, og ejendommens afløbsforhold er udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet.
Der er desuden et udhus på 18 m² opført i 1973 af mursten og med tag af fibercement, herunder asbest. Der er et yderligere udhus på 29 m² opført i 1973 af træ og med tag af metal. Dette udhus har bemærkningen: Brændeskur.
Ejendommen er tilmeldt hos Nordværk, Hæstrup Vandværk samt Hjørring Vandselskab. Ejendommen har tidligere været tilmeldt el hos Norlys Energi A/S. Der er lukket for al forsyning til ejendommen.
Køber afholder selv eventuelle omkostninger ved genåbning af forsyningen og skal selv tilmelde sig som forbruger hos forsyningsselskaberne.
Det vides ikke, hvorvidt ejendommen har været vintersikret, og det er således uvist, om der eventuelt måtte være sket frostskader på ejendommen.
Tilstedeværende indbo ryddes ikke af boet, men overtages af køber, som det er og forefindes. Ligeledes overtages ejendommen med eventuelt tilstedeværende løsøre/hårde hvidevarer, ude som inde, uden garanti.
For så vidt angår indefrosset grundskyld er beløbet ikke fortrinsberettiget og dermed ikke medtaget i størstebeløbet. Såfremt der måtte være indefrossen grundskyld på ejendommen, vil dette blive opkrævet hos køber. Hjørring Kommune har oplyst, at der ikke er indefrossen grundskyld. Det fremgår af ejendomsdatarapporten, at der ikke er statsligt indefrysningslån på ejendommen.
Der henvises til vedhæftede ejendomsdatarapport, BBR-ejermeddelelse og fotos fra ejendommen.