92262 Salgsopstilling
6 downloads
Bolig:
223 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
4.498 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Buch Advokatfirma
Teaterstien 9A, 6100 Haderslev
CO
Buch Advokatfirma Advokat Kasper Stjernegaard
Tlf
Jr. nr
92262/hm
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Tinglyst areal 4498 m², heraf vej 0 m².
Ejendommen, der er et fritliggende enfamiliehus i 2 plan, er ifølge BBR opført i 1900 af mursten (hvidpudset) og med tagbelægning af fibercement.
Bebygget areal udgør 140 m² hvortil kommer udnyttet tagetage på 83 m², således at det samlede registrerede boligareal udgør 223 m².
Ejendommen har 2 adgangsdøre. I husets stueplan forefindes der entre med adgang til et rum, der er tiltænkt som badeværelse. Rummet står imidlertid tomt hen. Fra entreen er der ligeledes adgang til 2 værelser og en stue. Fra stuen er der adgang til køkken med hvidt skabsinventar, og der forefindes ovn og kogeplade af mærket Gorenje samt en vaskemaskine af mærket Beko. Fra husets anden entre er der adgang til et værelse og trappe til husets 1. sal. Det bemærkes, at trappen har skader. Husets 1. sal består af en fordelingsgang, 5 værelser og et badeværelse med hvidt skabsinventar og et fritstående badekar.
Til ejendommen hører et udhus på 26 m2 opført 1998 i mursten og med tag af metalplader.
Derudover er der ifølge BBR en nedgravet olietank, der er afblændet i 1988
Ejendommen opvarmes ifølge BBR med centralvarme.
Ejendommen fremstår generelt i særdeles dårlig stand og trænger til såvel indvendig som udvendig istandsættelse og vedligeholdelse.
Det bemærkes, at der ifølge ejendomsdatarapporten er en igangværende byggesag på ejendommen.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen samt at disse fungerer.
Denne beskrivelse sker på baggrund af BBR-udskriften samt besigtigelse den 24. marts 2026.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvist er baseret på udskrift af BBR-registeret og offentlige registre, som kan indeholde fejl. Hverken foged, rekvirenten eller dennes repræsentant kan drages til ansvar for sådanne fejl, og interesserede købere opfordres til, efter forudgående henvendelse til rekvirentens repræsentant, selv at besigtige ejendommen.
Rekvirenten har i forbindelse med indhentelse af ejendomsdatarapporten modtaget kopi af tilstandsrap-port med udløbsdato 14-12-2010 og energimærke med udløbsdato 14-06-2015
Materialet kan rekvireres hos rekvirenten.
Lov om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom gælder ikke på tvangsauktion, og en køber på tvangsauktion er således bundet af sit bud. Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport vedrørende ejendommen, og en køber må acceptere at overtage ejendommen, således som den er og forefindes, uden at kunne gøre ansvar for fejl og mangler gældende overfor fogeden, rekvirenten eller dennes repræsentant. Hvorvidt der kan gøres ansvar gældende overfor andre, beror på lovgivningens almindelige regler.
Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal drage omsorg for rettidig betaling af alle terminsydelser, ejendomsskatter m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.