Salgsopstilling Allingvej 11
7 downloads
Allingvej 11, 8632 Lemming
Besigtigelse: Torsdag, d. 12. juni, kl. 15.00
Bolig:
129 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
5.276 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo

Dahl Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18, 8800 Viborg
CO
Dahl Advokatpartnerselskab Birgitte Jørgensen
Tlf
Jr. nr
194842/mdi
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Tinglyst areal 5276 m², heraf vej 0 m².
Ejendommen er et enfamilieshus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1900. Ydervæggene er i røde mursten, tagdækningen er fibercement, herunder asbest. Bebygget areal udgør 82 m2, hvortil kommer 47 m2 udnyttet tagetage, således at det samlede boligareal herefter udgør 129 m2, jf. BBR-meddelelsen.
Boligen indeholder entré med delvist røde gulvklinker og lyst plankegulv samt hvide vægge og adgang til køkkenalrum samt badeværelse. Badeværelset er med lyse gulvklinker, hvide vægge, hvide elementer og brusekabine. Køkkenalrummet er med lyse gulvplanker, hvide vægge, indbygget brændeovn, årgang ukendt, og køkkenet er med kogeplade, mrk. AEG, emhætte, mrk. Gorenje, ovn, mrk. Smeg, køleskab, mrk. Whirlpool, mens opvaskemaskinen er fjernet. Fra køkkenalrummet er adgang til bryggers, et værelse samt trappe til 1. sal. Værelset er med lyst gulv og hvide vægge. Bryggers er med røde gulvklinker, håndvask og ekstra kogeplader. Boligens 1. sal fremstår reelt som ét stort rum, idet en påbegyndt renovering af 1. salen umiddelbart ikke er gennemført, hvorfor loftsplanker og skråvægge er eksponeret uden beklædning, og skillevægge er ikke opsat/færdigmonteret. Boligen fremstår ikke velholdt.
Ejendommen opvarmes via indbygget brændeovn. Ved besigtigelsen blev det oplyst, at den nedgravede olietank (teknisk anlæg 1) blev sløjfet for ca. 1,5 år siden, og opvarmningsmiddel er derfor ikke flydende brændsel, jf. BBR-meddelelsen. Vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse. Ifølge BBR-meddelelsen foreligger udledningstilladelse.
Bygning nr. 2 er ifølge BBR-meddelelsen registreret som et udhus og opført i 1900. Bygningen er tidligere anvendt som stald. Ydervæggene er umiddelbart hvidmalede mursten, tagdækningen er fibercement, herunder asbest, og der er ingen varmeinstallation. Bebygget areal udgør 183 m2, jf. BBR-meddelelsen. I bygning nr. 2 står en kummefryser, mrk. Electrolux.
Bygning nr. 3 er ifølge BBR-meddelelsen registreret som et udhus og opført i 1957. Bygningen er tidligere anvendt som lade ifølge BBR-meddelelsen, men ved besigtigelsen blev det konstateret, at bygningen består af en carport samt todørs garage. Ydervæggene er umiddelbart hvidmalede mursten, tagdækningen er fibercement, herunder asbest, og der er ingen varmeinstallation. Bebygget areal udgør 93 m2, jf. BBR-meddelelsen. I bygning nr. 3 står en tank (teknisk anlæg 2), der ifølge BBR-meddelelsen er til mineralske olieprodukter, størrelsen er 1.300 liter og etableret i 2005.
Tilstødende til bygning nr. 3 er bygning nr. 4, der ifølge BBR-meddelelsen er registreret som udhus og opført i 1957. Bygningen er tidligere anvendt som maskinhus ifølge BBR-meddelelsen. Ydervæggene er umiddelbart hvidmalede mursten, tagdækningen er fibercement, herunder asbest, og der er ingen varmeinstallation. Bebygget areal udgør 57 m2, jf. BBR-meddelelsen.
Der henvises i øvrigt til mail af 19. maj 2025 fra Silkeborg Kommune omkring bevaringsværdi på BBR-bygning nr. 1 og 2, salgsopstillingens s. 14.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.
Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.
Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.