Lyngby Hovedgade 96
2800 Kgs. Lyngby
Tlf: 99 68 48 00 (Mandag-fredag 8.30-15.00)
Mail: [email protected]
Salgsopstilling – AS 7-17 2025 – TA – Maltevangen 12
240 downloads
Maltevangen 12, 2820 Gentofte
Bolig:
198 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
726 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo

Donatzky & Partnere
Trelleborggade 15, 1.th, 2150 Nordhavn
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Fremvisning: 3. juni 2025 kl. 13.00.
Tilmelding skal ske til rekvirenten på [email protected].
Ejendomme fremvises udelukkende mod forudgående tilmelding. Er der ingen tilmeldte, aflyses fremvisningen.
Beskrivelse af villaen beliggende Maltevangen 12, 2820 Gentofte:
Ifølge oplysningerne i BBR er ejendommen en beboelsesejendom med et boligareal på 198 m2 samt en kælder på 105 m2 beliggende på en grund på 726 m2. Ejendommen, som er opført i 1936, er beliggende i en roligt kvarter på en sidevej til Bernstoffsvej og tæt på Bernstoffs Slotshave. Ejendommen er opført med mursten, tagdækningsmaterielt er tegl (rød), og ejendommen opvarmes med fjernvarme. Ejendommen vandforsynes via alment vandforsyningsselskab (Novafos).
Ejendommen har egen indkørsel samt privat for- og baghave. I forlængelse af indkørslen findes en ladestander til elbil samt et lukket skur (20 m2).
Ejendommen består af 2 etager, ligesom ejendommen har en kælder og et loftsrum.
Stuetagen: består indledningsvist af en entré/mindre hall med trappe til 1. salen samt til kælderen.
Derudover findes et toilet, et mindre pulterkammer samt indgang til køkken og stuerne. Gulvene er belagt med trægulv (sildeben) undtagen køkkenet, som er belagt med laminat, mens toilettet er belagt med klinker.
Køkkenet er med hvide elementer og stålbordplade, og køkkenet indeholder opvaskemaskine, køleskab, 2 ovne samt induktionskogeplade og emhætte.
I forlængelse af køkkenet findes spisestuen med udgang til terrasse, ligesom der er adgang til sofastuen.
Første sal: består af 4 værelser samt 1 badeværelse med bruseniche, badekar og toilet. Fra det ene af værelserne er der udgang til en balkon. Gulvene er belagt med trægulv undtagen toilettet, som er belagt med klinker.
Fra første salen er desuden en smal trappe op til ejendommens loftsrum med ovenlysvinduer. Loftsrummet er belagt med væg-til-væg tæppe.
Kælderen: består af 4 disponible rum samt et badeværelse med bruseniche og toilet. I kælderen findes et fryseskab, vaskemaskine og tørretumbler samt en infrarød sauna.
Ejendommen er besigtiget den 7. maj 2025 af en ikke-fagkyndig person og ovennævnte oplysninger er delvis baseret på udskrift af BBR-registret samt oplysninger fra ejeren. Der indestås således ikke for oplysningerne rigtighed. Registrering i BBR skal beskrive de faktiske forhold, men udskriften er ikke bevis for at gældende love og regler er overholdt.