TA.Salgsopstilling med bilag
59 downloads
Bolig:
148 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
740 m²
Vej:
0 m²
Finansiering
Kontaktinfo
Homann Advokater
Amagertorv 11, 1160 København K
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Fremvisning af ejendommen vil ske onsdag den 21. januar 2026 kl. 11.30 efter forudgående tilmelding til sekretær Maibrit Runge på e-mail: [email protected] tillige med oplysning om telefonnummer, senest tirsdag den 20. januar 2026 før kl. 12.00. Er der ingen tilmeldte, vil der ikke være nogen fremvisning.
Beskrivelse af ejendommen beliggende Smedebakken 3, 5792 Årslev
Ejendommen matr.nr. 8o Tarup By, Sdr. Nærå, beliggende Smedebakken 3, 5792 Årslev, med et tinglyst areal på 740 m², heraf vej 0 m² og en foreløbig ejendomsværdi pr. 1. januar 2020 på kr. 981.000,00, heraf grundværdi kr. 244.000,00, er et fritliggende enfamilieshus, der ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1957 og har et bebygget areal på 88 m² samt et udnyttet tagetageareal på 60 m², hvilket giver et samlet boligareal på 148 m². Ejendommen er opført med ydervægge af mursten og tagdækning af tegl, jf. BBR-meddelelsen, og kan i øvrigt beskrives som følger:
Ejendommen opvarmes med naturgas ved hjælp af centralvarme fra eget anlæg (1-kammerfyr). Vandforsyningen sker fra privat alment vandforsyningsanlæg, og afløb er tilsluttet spildevandsforsyningens renseanlæg.
Via nyere hoveddør kommer man ind i entré med plankegulv. Herfra er der adgang til køkkenet, som har linoleumsgulv, sorte og grå elementer, opvaskemaskine af mærket Bosch, elkomfur med indbygningsovn af mærket Gorenje samt køleskab af ukendt mærke.
Herudover er der toilet med plankegulv og håndvask.
Fra entréen er der adgang til stue med brede plankegulve. Tapet er fjernet fra væggene, som fremstår rå, der er hvidmalet listeloft, og i den ene ende af stuen er der en lille karnap, hvorfor stuen er let L-formet.
I stueetagen findes yderligere et mindre værelse med plankegulve. Generelt er der overalt monteret nye termovinduer med én enkelt undtagelse i den ovenfor nævnte stue. Der er udgang til have og terrasse. I baghaven er der etableret et mindre skur. Der er desuden kælder, som primært kan benyttes til opbevaring.
Via en trætrappe i køkkenet kommer man til 1. sal, hvor der er en lille repos/fordelingsgang. Her findes toilet med håndvask og skrå vægge samt et værelse med hvidt listeloft og hvidmalet plankegulv. Endvidere er der badeværelse med linoleumsgulv, badekar samt badeværelsesskab med håndvask og underskab. Badeværelset har træloft med indbyggede spots.
Herudover er der et soveværelse med hvidt listeloft og udgang til terrasse, som aktuelt ikke kan anvendes, da beskyttende rækværk er demonteret.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen samt offentlige registreringer, herunder BBR-meddelelsen. Hverken rekvirent eller fogedret kan indestå for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan afvige fra de faktiske. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen, og visse oplysninger hidrører fra nuværende ejer.
– Resten af beskrivelsen fremgår af salgsopstillingen –