TA – Søndervænget 43, 6230 Rødekro, opdateret
42 downloads
Bolig:
68 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
0 m²
Vej:
0 m²
Kontaktinfo
Bonde & Norringriis
Toldbodgade 19B, 1253 København K
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Salgsopstilling opdateret den 15.01.2025 kl. 13:40
Søndervænget 43, Hellevad, 6230 Rødekro
Andelsbolig til beboelse af areal stor 68 m2 indeholdende 2 værelser ifølge BBR med 1 toilet/bad, samt 5 m2 udhus. If. bbr er ydervægsmateriale mursten og tagdækningsmateriale betontagsten.
Andelsboligen er indrettet med køkken, bad, stue og værelse og udgør den ene enhed i et dobbelthus opført 1983 if. bbr.
Efter besigtigelse den 10/12-2024 beskrives andelsboligen som følger:
Indgangen til andelsboligen består af en lille entré der samtidig fungerer som fordelingsgang, til større køkken/alrum, soveværelse og badeværelse. Soveværelset e rummeligt og udstyret med indbyggede skabe på den ene væg. Boligen er udstyret med et større badeværelse med rummelig brusekabine afskærmet af en glasvæg. Fra fordelingsgangen er der indgang til stuen, hvor der er udgang til en mindre have, og afskærmet terrasse. Stuen er indrettet som et køkkenalrum, da der er åbent til køkkenet, dog afskærmet af en halvmur. Fra køkkenet er der adgang til et mindre bryggers med en bagdør, hvor der er installeret opvaskemaskine.
Boligens udendørs arealer består primært af haven og terrasse, ligesom arealet foran ejendommen til for- og bagdør er flisebelagt, og der er opført forskellige beplantning.
På siden af ejendommen er der opført et skur.
Ved besigtigelsen var der ikke strøm i boligen, ligesom en beboer i andelsboligforeningen bemærkede, at andelsboligen ikke var opvarmet. Det bemærkes, at andelslejligheden if. bbr har elvarme og opvarmningsmidlet er elektricitet.
Ved besigtigelse den 10/12-2024 var lejligheden ikke beboet.
Den månedlige boligafgift udgør p.t. kr. 2.095. Køber skal være opmærksom på, at boligafgiften fastsættes af andelsboligforeningen, og derfor kan ændres løbende på generalforsamling.
Til andelen hører rettigheder og pligter overfor andelsboligforeningen Søndervænget (Søndervænget 29-43, Hellevad, 6230 Rødekro). Rettigheder og forpligtelser er beskrevet i andelsboligforeningens vedtægter, der er bilagt nærværende salgsopstilling.
Foreningen har lån i ejendommen og der er ydet statsstøtte, jf. seneste årsrapport for AB, der er vedlagt nærværende salgsopstilling.
I andelsboligforeningen findes 8 andelslejligheder, der alle er til beboelse.
Ved seneste generalforsamling den 18/3-2024 blev andelsværdien for lejligheden fastsat til kr. 300.045,-. Maksimalprisen for andelen efter andelsboligloven udgør derfor kr. 300.045,-, idet der ikke er opgjort forbedrings eller fradragsværdi.
Det bemærkes, at den indvendige vedligeholdelse af andelslejligheden påhviler andelshaveren, ligesom det fremgår af foreningens vedtægter §11.18, at andelshaveren har pligt til udvendige havevedligeholdelse (hækklipning, græsslåning, snerydning mv).
Det bemærkes at beskrivelsen dels er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger (bbr m.v.), oplysninger indhentet fra Andelsboligforeningen, og besigtigelse af andelslejligheden. Besigtigelsen er sket ved ikke- byggesagkyndig. Hverken fogedretten eller rekvirenten tager ansvar for andelsboligens stand og interesserede købere opfordres til selv besigtige andelsboligen forud for auktionen.
Der tages endvidere forbehold for, at der kan være fejl i de oplysninger, der er indhentet fra offentlige myndigheder.
Såfremt liebhaver ønsker at besigtige andelslejligheden sker dette efter forudgående tilmelding til advokat Morten Bech på e-mail [email protected] med ref. Jnr. 29259/mb. Hvis der er mange
interesserede, afvikles fælles besigtigelse i ugen før auktionen.
Køberes opmærksomhed henledes på Justitsministeriets tvangsauktionsvilkår (andel) der er bilagt salgsopstillingen, herunder bemærkes, at auktionskøber skal godkendes af andelsboligforeningens bestyrelse, at der kan være forkøbsrettigheder, der skal respekteres, at andelsboligforeningen har ret
til at kræve tilgodehavender betalt forud for pant- og udlægshavere, og at den højeste pris, der er tilladt efter §5 i lov om andelsboligforeninger er kr. 300.045. Det bemærkes, at ifølge AB vedtægter §2 skal auktionskøber selv benytte lejligheden. Eventuel fremleje kræver bestyrelsens godkendelse,
jf. §8.