Salgsopstilling Kølsmosevej 32, 8361 Hasselager (36371)
111 downloads
Kølsmosevej 32, Hasselager, 8361 Hasselager
Bolig:
259 m²
Erhverv:
0 m²
Grund:
18.512 m²
Kontaktinfo
Advokatgruppen
Emil Møllers Gade 41B, 1, 8700 Horsens
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af tvangsauktionsskøde?
Til potentielle købere
Link til ejendommen
Beskrivelse
Tinglyst areal 1 ha 8512 m2, heraf vej 0 m2.
Ejendommen er en gulpudset med hvide sprossevinduer og tagbelægningen er Decretag, ejendommen er en trelænget ejendom
Beboelsen er bygget sammen med den ene længe:
Der er indgang til lille forgang med adgang til køkken med fyldningsdøre og trælofter og parketgulve, indgang til køkken med klinkegulv i teglstensfarve, malet køkkenlåger med fyldninger, træbordplade, træloft og Bosch opvaskemaskine, Electrolux emhætte og komfur. Køkkenet er i åben forbindelse med alrum med tæppe og udgang til terrasse/have og med trætrappe op til 1. sal, fra alrummet er der endvidere adgang til et værelse. Fra køkkenet er der udgang til baggang med lysegrå fliser, klinkeloft, opbevaringsskabe og hvide elementer, Samsung vaskemaskine og tørretumbler. Fra baggangen er der udgang til erhvervsområde i den ene længe. I erhvervsområdet er der en mellemgang med adgang til fyrrum og videre til værksted. Værkstedet har betongulve og loft. Der er toilet med omklædningsfaciliteter. Toilettet er i hvid sanitet og bruseniche med lyse klinker. Der er udgang videre til gårdspladsen.
Fra forgangen er der indgang til stor vinkelstue med brændeovn (årstal ikke oplyst) og udgang til have. Fra stuen er der adgang til soveværelse med gulvtæpper og træloft, herfra er der adgang til badeværelse med gråblå klinker, bruseniche, sort vask og hvid sanitet.
1. sal. Opgang sker af en trætrappe fra alrummet, ved trappens afslutning er der monteret en hvid vitrinedør, hvorfra man går ind på stor repos med plankegulv. Der er adgang til 3 værelser med trægulv med trægulv og trælofter. I det ene værelse er der stor indbygget skab. Badeværelset på 1. sal er med vinylgulv, inventar er med grå låger og lys bordplade, brusekabine med spafunktion og hvid sanitet.
3. længe:
Der er en stor garage med adgang til værksted/opbevaringsrum med stor port.
Ejendommen er beliggende på stor grund, parklignende have og træterrasse rundt ved huset
Ifølge BBR er bygning 1 med bebygget areal 140 m2 og boligarealet udgør 259 m2. Varmeinstallation – centralvarme med flydende brændsel.
Der er en tømt og afblændet benzintank fra 1966 på grunden.
Bygning 2 (erhverv) er på 137m2 uden varmeinstallation
Bygning 3 (erhverv) er på 128m2 uden varmeinstallation
Ifølge BBR foreligger der byggesager og bygning 3 er bygget uden tilladelse.
Beskrivelsen af ejendommen er baseret på BBR-ejermeddelelsen samt besigtigelse af ejendommen.
I forbindelse med annoncering er salgsopstilling og billeder af bygning indlagt digitalt på www.boligsiden,dk
Auktionskøber gøres særligt opmærksom på, at ejendommen sælges som beset og uden nogen form for ansvar for forurening, fejl og mangler.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.