Hvorfor er nogen auktioner aflyste?

...


Tvangsauktioner over fast ejendom bekendtgøres og bliver offentligt annonceret på bl.a. www.itvang.dk senest 14 dage før datoen for tvangsauktionen.

I perioden fra tvangsauktionen bekendtgøres og frem til datoen for auktionens afholdelse, som altså minimum er på 14 dage, hænder det, at det lykkedes at få solgt ejendommen i fri handel via ejendomsmægler, eller at ejeren af huset når at få betalt sin skyld til den panthaver, som har krævet ejendommen solgt på tvangsauktion.

Lykkedes det ejeren at få afværget tvangsauktionen ved typisk at få solgt huset via mægler, eller ved at betale sin gæld, så vil tvangsauktionen blive aflyst, og så vil det på selve annoncen og på listevisningen for tvangsauktionen fremgå, at tvangsauktionen er aflyst.

Fremgår det, at en tvangsauktion er aflyst, vil der ikke blive afholdt nogen tvangsauktion over ejendommen på den ellers annoncerede dato.

Ved at skrive sig op til at modtage nyheder om ejendommen, vil man automatisk modtage en e-mail i tilfælde af, at tvangsauktionen aflyses. På den måde kan man undgå, at møde forgæves op i fogedretten.