Mere information om tvangsauktioner: Se itvang.dk's købervejledning
Nye tal: Stor gevinst på handel med tvangsauktionerede huse
For de fleste er det kun et par få gange i livet, man prøver at handle bolig. Og i langt de fleste tilfælde vil det være i en proces, der både byder på tilstandsrapporter, energimærker og flere fremvisninger inden købet.
Men der bliver også solgt boliger på tvangsauktion - og har man købt en bolig i fogedretten, kan der være penge at tjene, når boligen igen bliver solgt.
Villaer og rækkehuse, der er blevet købt som tvang og solgt i år 2017, er nemlig i gennemsnit blevet solgt 58 procent over købsprisen fra tvangsauktionen. Det viser en ny opgørelse fra den uafhængige boligside Boliga.*
Altså vil de, der var køberen på tvang og sælgeren, da huset blev solgt videre, typisk indkassere et vist overskud. Der er dog et men:
- Huse bliver typisk handlet til lavere priser på tvangsauktion, men det er ikke nødvendigvis en direkte fortjeneste, der er mellem de to salgspriser. Der ligger ofte også en del knofedt i at få boligen opdateret inden et eventuelt videresalg, siger Trine Peters, afdelingsleder for tvangsauktionssiden itvang.dk.
Stort fortjeneste på Fyn
Størst fortjeneste i procent fik de fynske sælgere, da deres hus købt på tvang skulle videre til nye ejere. Her blev villaerne solgt 103 procent over den pris, der var betalt på tvangsauktion.
Den laveste gevinst i procent fik sælgerne i Sydjylland. Her var der i gennemsnit en prisstigning på 39 procent.
Det er også det eneste område, hvor gevinsten procentvist ligger under, hvad sælgerne der selv havde købt boligen i almindelig fri handel og solgt den igen sidste år, fik i fortjeneste. På landsplan var priserne nemlig steget med 45 procent fra køb til salg.
Anderledes på tvang
For der er også store forskelle på at købe et hus i almindelig fri handel og på tvangsauktion.
- Der er et væsentligt større benarbejde, når man køber en ejendom på tvangsauktion. Dels er handelsformen markant anderledes, dels køber man ejendommen som beset, siger Trine Peters.
- Og så er der ikke det samme udbud af boliger, når man handler på tvangsauktion. Der er flest i de områder, hvor det i forvejen kan være sværere at sælge huset. Her er der altså en indbygget maxpris for gevinsten ved videresalg, siger hun.
Samtidig understreger hun vigtigheden af, at man sætter sig godt ind i reglerne, inden man køber en ejendom på tvangsauktion.
Her kan du se de ejendomme, der netop nu er begæret på tvangsauktion
Så stor var fortjenesten:
Fyn : 103%
Østsjælland : 72%
Østjylland : 66%
Nordsjælland : 58%
Nordjylland : 56%
Vest- og Sydsjælland : 55%
Københavns omegn : 47%
Vestjylland : 46%
Sydjylland : 39%
* Boliga har opgjort salgspriserne for villaer solgt i 2017, og hvor det seneste salg før det var en auktion. Der er kun medtaget landsdele med minimum 20 salg af tidligere tvangsauktionerede huse i 2017.
Information
Artikler
Se alleJurahjørnet
Se svar på brugernes spørgsmål om tvangsauktioner
Nyhedsbrev
Hold dig opdateret om relevante bolignyheder Tilmeld dig itvang.dk's nyhedsbrev