Mere information om tvangsauktioner: Se itvang.dk's købervejledning
Herning-ejendom begæret på tvangsauktion: Eks-milliardær skylder 180 millioner kroner

Det er ikke så enkelt at trække en ret streg i sandet og en gang for alle erklære finanskrisen for ovre.
Rundt om i landet spøger efterveerne nemlig stadig - det kan særligt ejendomsspekulanten Peter Halvorsen skrive under på.
For anden gang på lidt over et år er en af Essex-stifterens store erhvervsejendomme nemlig begæret på tvangsauktion med en gæld i den rigtig høje millionende.
Den 30. september blev det annonceret på Statstidende.dk, at ejendommen, der ligger i Herning, skal en tur under fogedrettens hammer med en gæld på lige knap 180,3 millioner kr.
Og dermed er fremtiden for den 11.325 kvadratmeter store erhvervsejendom altså i hænderne på tvangsauktionens højest bydende, hvis det ikke lykkes Halvorsen at afværge auktionen.
Ejendommen ligger ifølge salgsbeskrivelsen på itvang og Tvangsauktioner.dk på en “virkelig god beliggenhed i udkanten af Herning” og er i dag udlejet til et byggemarked, der blandt andet har indrettet sig med et havecenter, en trælast og en isenkram-afdeling.
Shopping og fodbold
Før krisen optog Peter Halvorsen ganske store lån gennem flere forskellige banker; blandt andet Roskilde Bank og Amagerbanken, der begge krakkede under finanskrisen.
I 00’erne investerede Halvorsen blandt andet gennem sit enorme ejendomsselskab Essex i flere ejendomme. I 2006 købte firmaet således shoppingcenteret RO’S Torv i Roskilde, og i forbindelse med relanceringen af det nye Randers Stadion kom Essex også på banen og stadionet fik navet Essex Park.
Sidste sommer var det ejendomsspekulantens over 37.000 kvadratmeter store erhvervs-kompleks i Næstved på det sydlige Sjælland, der var begæret på tvangsauktion.
Ejendommen havde Halvorsen købt i 2008 for 203,5 millioner kr.
Se og læs mere om tvangsauktionen her
Information
Artikler
Se alleJurahjørnet
Se svar på brugernes spørgsmål om tvangsauktioner
Nyhedsbrev
Hold dig opdateret om relevante bolignyheder Tilmeld dig itvang.dk's nyhedsbrev